Snudeservice

For kolde snuder og varme hjerter

snudehvalp

Er du den glade ejer af en hund eller kat, og kender du følelsen af at have ondt i maven, ved tanken om at skulle rejse fra din bedste ven?

Er du snudeløs? Måske har du ikke plads til at have kæledyr til hverdag, men elsker snuder og gerne vil have kontakt med dyr indimellem? Tilmeld dig snudeservice nu!

 

 

Sådan gør du:

  1. UDFYLD SPØRGESKEMAET HER
  2. SØG OM MEDLEMSSKAB AF FACEBOOKGRUPPEN HER

 

Ideen bag!

Går du med tanken om at få hund eller kat? Måske børnene rigtig gerne vil have et kæledyr, men du erkender hverdagen ikke er til at tage vare om et kæledyr på fuld tid?

Gennem Snudeservice formidler vi pasning af kæledyr til hjem, hvor din snude behandles som var det hos dig selv, og hvor kærligheden til dyr er lige så stor som din egen.

Vores fælles fundament tager udgangspunkt i kærligheden til dyr, hvor dyr naturligvis behandles med omsorg og respekt på alle måder.

 

 

Snudeservice formidler den gode kontakt

Lisekvik

Gennem vores arbejde på Dyreklinikken Artemis og Snudekompagniet hundetræning, oplever vi stor efterspørgsel på gode steder at få kæledyret passet i korte og længere perioder.

Vi oplever også mange familier, der ikke har dyr, men som gerne vil passe et dyr indimellem.

Vi vil derfor bruge vores netværk til at formidle den gode kontakt mellem mennesker, der deler samme værdigrundlag som Artemis & Snudekompagniet!

Vi håber,  DU vil være med! Så vil netværket vokse og alle kan finde den gode pasning til snuden eller få glæden ved at passe et dyr!

 

 

Vil du være med?

Lyder det som noget for dig? Så skal du  udfylde ansøgningsformularen, du finder til højre på sitet og sende den afsted.

Det et er vigtigt for os, at netværket består af mennesker, der deler samme værdigrundlag. Derfor skal du igennem en godkendelsesprocedure.

Du skal tage sig tiden til at udfylde skemaet, der giver os informationer om dit kæledyr eller om det hjem, du eventuelt vil kunne tilbyde et dyr.

Du skal sideløbende ansøge om at blive medlem af Facebookgruppen Snudeservice.

Vi læser dit skema igennem og godkendes du, så accepteres du som medlem af gruppen.

 

Sådan finder du pasning!

snude6Når du er kommet med i gruppen, er det op til dig selv at formidle kontakten.

Du skal selv skrive, hvis du leder efter pasning eller vil tilbyde pasning.

Når du har lagt dit ønske ud i gruppen, er det op til andre at respondere på forespørgslen.

 

 

 

Du skal selv finde ud af, hvordan I rent praktisk organiserer pasningen, og det er op til dig selv at sørge for, at formalia som f.eks. forsikringer er i orden.

Værtsfamilie er oplagt, hvis du selv har et kæledyr, der kan være sammen med andre dyr. Måske din hund vil have glæde af at have en legekammerat på besøg, der så måske vil være vært for din hund en anden gang?

Værtsfamilie er naturligvis også for dig, der ikke har dyr til hverdag, men savner en kold snude i ny og næ.

 

På eget ansvar

Vi gør vores absolut bedste for at sikre den rette kreds af mennesker, men alt kan ikke vides på forhånd. Vi kan derfor ikke tage ansvar for, hvad der sker folk imellem.

Ordningen er således på eget ansvar.

God fornøjelse!

 

 

Snudehilsner

Dyrlæge Lise Rovsing og Snudekompagniets Hanne Truelsen